Dette magasin er kun tilgængeligt på mobil
VM-GULD I HERNING

48 år efter at verdensmesterskaberne i ridesport sidst blev afholdt i Danmark var de historiske statistikker ikke i Danmarks favør. Kun én gang før havde det danske dressurhold vundet medaljer ved verdensmesterskaberne, bronze i 1982. Individuelt er det gået de danske dressurryttere en smule bedre, med tre medaljeplaceringer. Derudover var det kun sket to gange før, at andre nationer end Tyskland/Vesttyskland havde vundet guld. Derfor var det intet mindre end sensationelt, da Dufour og Vamos Amigos sammen med Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Merrald Rasmussen og deres heste sejrede på hjemmebane sidste år. I de individuelle konkurrencer måtte den Dufour nøjes med to flotte sølvmedaljer, efter at være overgået af den britiske Charlotte Fry.

Kort tid efter verdensmesterskaberne meddelte Dufour, at Vamos Amigos ville vende tilbage til sine ejere og fortsætte sin karriere med Annabella Pidgley. I januar i år blev det offentliggjort, at Bohemian, som ellers var blevet Dufours førstevalg til konkurrencer igen, var blevet solgt. Dufour udtalte i forbindelse med salget af Bohemian, som nu rides af sydkoreanske Dong Seong Kim, at hendes fokus nu er at investere tid og penge i at få nye unge heste til at kunne konkurrere med hende på højeste plan.

Dermed står Cathrine Laudrup-Dufour ved en form for ny start på hendes karriere. Der står talentfulde heste klar i hendes stald, der i fremtiden kan føre hende til nye succeser, men de er, trods alt, stadig relativt ukendte for den gængse følger af ridesport. Dufour er en talentfuld og dedikeret rytter, der har opnået stor succes i sin stadig unge karriere og vi ser frem til at se, hvad hun vil opnå i fremtiden.

BOHEMIAN OG VAMOS AMIGOS

Bohemian blev tidligt kørt i stilling som Cassidys afløser. Dufour begyndte at ride vallakken som unghest, og da Cassidy blev vurderet for gammel til OL i Tokyo, der var udskudt fra 2020 til 2021, var det Bohemians tur til at vise sit værd. Dufour og Bohemian missede akkurat medaljer både i den individuelle konkurrence og holdkonkurrencen, med to fjerdepladser. Bedre gik det for ekvipagen til Europamesterskaberne samme år, hvor det blev til to bronzemedaljer og en enkelt sølvmedalje.

Sammen med Bohemian har Vamos Amigos været Dufours anden stjernehest efter Cassidys nedtrapning på konkurrenceplan. Vamos Amigos er ejet af den engelske Pidgley-familie, som gav Dufour til opgave at træne vallakken. Mellem 2019 og 2022 gik Vamos Amigos fra aldrig at have redet Grand Prix til at være Dufours foretrukne hest ved verdensmesterskaberne i Herning.

Af André Berg-Rommedahl // Foto: Malgré Tout Media Archive

TIDLIG SUCCES MED CASSIDY

I 2010 begyndte hun at ride Cassidy, hesten der nærmest er synonym med Dufours tidlige succes. Cassidy fulgte Dufour fra ungdomskonkurrencer og guldmedaljer ved U21-EM i 2012 og 2013 til OL-deltagelse og top 5 på verdensranglisten. I 2017 vandt Dufour dobbelt individuel bronze og hold-sølv ved EM med Cassidy. Vallakken skulle også have været med Dufour til VM i 2018, men ekvipagen måtte trække sig på grund af en skade og dermed måtte Dufour også selv vente med at få sin VM-debut. De vandt endnu en bronzemedalje ved europamesterskaberne i 2019, hvorefter Dufour begyndte at ride Bohemian og Vamos Amigos som sine foretrukne heste i store konkurrencer. 12 år sammen, gik Cassidy officielt på pension med en speciel opvisning til VM i Herning.

Det var ikke med stor entusiasme, at Cathrine Laudrup-Dufour første gang satte sig på en hest som femårig. Dengang var det en veninde, der måtte overtale Dufour til at prøve ridning. Det skulle dog vise sig, at veninden uden at vide det ændrede fremtiden for Dufour, der fra den dag af har haft kurs mod toppen af international ridesport. Og selvom vejen dertil ikke har været uden forhindringer, har der længe ikke hersket nogen tvivl om, at Dufour har det, der skal til for at være den bedste.

Dufour begyndte at ride fast efter hendes første ridetur med veninden, og efter tre år købte hendes forældre en pony til hende. Ridetræningen blev gradvist mere seriøs, og efter at have kortvarigt forsøgt sig med også at træne spring, besluttede den unge Dufour sig for at gå all in på en dressurkarriere. Lidt efter lidt kravlede hun op gennem rækkerne, og i 2007 stoppede hun som ponyrytter og begyndte at ride heste.

Cathrine Laudrup-Dufour, Danmarks store ridestjerne
Portræt:

DIGITAL MAGAZINE

Malgré Tout Media´s digital magazine is Europe´s new digital bi-monthly equestrian magazine with 100 % FREE content. Here you will find exclusive articles with a wide range of topics for anyone with a passion for horses and the equestrian sport.
Fullscreen